Mengel Engineering lancerer Imago Technologies smartkameraer
Mengel Engineering har introduceret en serie af smartkameraer og vision processorer fra den tyske embedded vision specialist Imago Technologies.
VisionCam PS er et high-end smartkamera med et 1.3 megapixel højdynamik CMOS kamera fra Photonfocus med omfattende FPGA-baseret pre-processering, 1Ghz Texas Instruments DSP, multiple IO porte, encoder interface og en GigE port. VisionCam PS kan erstatte selv kraftige PC-baserede visionsystemer til beregningstunge real-time opgaver
VisionCam programmeres i C++ med Texas Instruments Code Composer Studio, som optimerer koden til DSP-ens real-time operativsystem. Det gør det muligt at anvende eksisterende kode og dermed spare dyre software licenser. VisionCam PS understøtter endvidere visionbiblioteket Halcon Embedded.
VisionBox AGE-X er en serie visionprocessorer til industriel billedbehandling med GigE kameraer, baseret på Intel Atom eller i7 processorer og Windows7 embedded i et robust industrielt kabinet, der indeholder real-time IO, PLC og encoder interface, LED driver og porte til to GigE Vision kameraer og netværk. Systemet anvender flash memory i stedet for en hard disk for at opnå bedst pålidelighed.
Med VisionBox AGE-X er alt hardware samlet i en enkelt enhed med optimerede drivere fra samme leverandør. Sammenlignet med en systemløsning baseret på en standard industri-PC med indstikskort og eksterne hardwareenheder, forenkles systemintegration, installation og support med kortere udviklingstid og lavere vedligeholdelsesomkostninger til følge.
VisionBox AGE-X leveres med Atom processor i fan-less kabinet, eller med i7 processor og forceret køling. Til brug med CameraLink eller Firewire kameraer leveres en udgave med plads til to PCIe indstikskort.mola
Yderligere information:
Mengel Engineering
4585 0359