23948sdkhjf

Flere spændende maskin-premierer på Spåntagningsdage

Der var mange nyheder at kigge på for de fremmødte da Flextek A/S og KJV A/S afholdte Spåntagningsdage i Hedensted. Blandt andet var der Danmarkspremiere på to Okuma maskiner, ligesom maskinerne fra Flex Line programmet, blev præsenteret for første gang.
Der var nok at kigge på da Flextek og KJV slog dørene op, til de efterhånden traditionsrige spåntagningsdage i Flextek domicil i Hedensted.

Overalt var der masser af live bearbejdning med de nyeste værktøjs- og automationsløsninger, og de besøgende kunne virkelig få ny viden med hjem fra deres besøg i Hedensted.

Særligt tre ting skilte sig ud på maskinsiden. Det var præsentationen af den nye Okuma horisontal-fræser MB 4000, den nye Okuma LT 2000 drejebænk, der nu kan erhverves med tre revolvere, og serien af Flex Line maskiner.

Serien af MB horisontale bearbejdningscentre er udviklet til lettere bearbejdning end den kendte MA serie.

- MB serien fås i forskellige størrelser fra den udstillede MB 4000 og op til MB 8000. Det er dog ikke en afløser til MA serien, men et supplement som har nogle fordele i lettere bearbejdninger, fastslår teknisk chef Lars Tromborg fra Flextek.

- MB serien er lavet som en maskine med hurtigere ilgangs bevægelser, hurtigere accelleration, til gengæld kan den ikke udsættes for samme belastning som MA serien. Den kan dog sagtens bearbejde i stål, men har man store skrubopgaver, afbrudte spåner, hærdede materialer, er det ikke den maskine, man skal vælge.

- Maskinen leveres med 15.000 omdrejninger på spindlen der yder 160 NM. Derudover har den hurtig indeksering af B-aksen når den skifter side på kuben under bearbejdning. Derudover er maskinen cirka 20 procent billigere i indkøb en den tilsvarende maskine i MA serien.

Premiere på flex line programmet

En anden Okuma maskine der tiltrak sig opmærksomhed var LT 2000 drejebænken, der blev præsenteret med tre revolvere med mulighed for Y-akse på alle tre revolvere.

I forhold til LT 200 versionen er LT 2000 blevet opgraderet på flere områder.

- Først og fremmest kan den nu fås med tre revolvere, og samtidig er hver værktøjsrevolver nu med 16 værktøjshuller i stedet for tidligere tolv, fremhæver Lars Tromborg.

- Generelt er alle udenomstiderne reduceret med 30 procent på grund af hurtigere ilgang, værktøjsskift og væsentlig hurtigere indeksering af de roterende værktøjer.

Der var også generelt en stor interesse for den nye Flex Line serie, som Flextek er begyndt at sælge rigtig godt af. Vi så nærmere på et af bearbejdningscentrene en Flex Mill V2000, der har et bearbejdningsområde på X, Y, Z 2050, 1150 og 700 millimeter.

- Vi har taget et lager hjem af forskellige maskiner specielt rettet mod værktøjsindustrien, forklarer Jan Larsen fra Flextek.

Det betyder at maskinen, som bliver lagerført i tre forskellige størrelser, er med den nye Heidenhain ITNC-530 HSCI styring. Spindlen bliver lagerført med 12.000 omdrejninger, og altid med mulighed for både luft og vand igennem spindlen. Det er naturligvis muligt selv at konfigurere maskinen, hvis det ønskes siger Jan Larsen.

- Maskinen er udstyret med 60 værktøjspladser, og det er en virkelig stabil og dynamisk maskine, der flytter sig hurtigt og præcist af sin størrelse.

- Vi har solgt tre maskiner af denne type de sidste tre måneder, så der er virkelig interesse omkring den.

I dagens anledning viste maskinen hvad Heidenhains Adaptive Feed Control, betyder for kundernes bearbejdning.

- Der er en automatisk tilspændingsregulering, styret af skærkraftovervågningen. Når maskinen mærker at den ikke tager fuld spån i et spor regulerer den automatisk tilspændingen inden for nogle givne parametre man kan indgive i styringen, fortæller Jan Larsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081