23948sdkhjf

Simtos messe med spændende spåntagningsløsninger

Det var de lokale mærker med Doosan, Samsung, Hwacheon og Hyundai i spidsen der dominerede på Simtos messen i Seoul. Alle udstillere havde lagt vægt på automation og hurtige omstillinger.
Det var en anderledes oplevelse at være på messe, da den 15. udgave af Simtos messen løb af staben i det smukke Kintex center i Seoul.

Hvor vi på EMO-messen i Hannover er vant til, at det er mærker som DMG, Okuma, Mazak og GF AgieCharmilles der besidder de største stande, var det her de lokale mærker, der dominerede, og de havde mange spændende løsninger og et langt bredere program, end vi normalvis ser præsenteret.

Til trods for at det er verdens fjerde største maskinmesse var hverken Okuma eller Mazak repræsenteret på messen, men havde i stedet valgt at satse alt på efterårets Jimtof messe, der foregår på deres hjemmebane i Japan.

I Sydkorea er det fremgangen i automobilbranchen, der trækker det helt store læs, sammen med skibsindustrien. Det bar messen naturligvis stort præg af, da det enten var mindre automatiserede løsninger til masseproduktion eller store maskiner til sværindustrien, der var fremherskende på de forskellige stande.

Hvor sidste EMO-messe næsten udelukkende bød på fabrikanternes egne integrerede automationsløsninger, var der her masser af kombinationsløsninger med robotceller af forskellige fabrikater.

Specialløsninger fra mindre producenter

Automation var det helt store tema på messen hos spåntagningsleverandørerne, ikke så meget på grund af omkostningerne til medarbejdere, men simpelthen fordi efterspørgslen i automobilindustrien er vokset så kraftigt de seneste år, at det er svært at uddanne folk hurtigt nok til den øgede efterspørgsel.

Hos de mindre koreanske leverandører af værktøjsmaskiner var der en tendens til at slå om og ikke fremstille standardmaskiner længere, men koncentrere sig om at fremstille produktionslinjer til enkelte emner. Det havde man eksempelvis gjort hos virksomheden Simpac.

- Vi havde indtil for cirka fire år siden et standardprogram i drejebænke, fortæller Kaan Jun-Young Park fra Simpac.

- Men det droppede vi, da vi kom i klemme mellem alle de store leverandører, der har mange flere muskler at spille med til markedsføring, udvikling og service, end vi har. Derfor valgte vi at droppe standardmaskinerne og begynde kun at producere kundespecifikke produktionslinjer.

- Det har vi ikke fortrudt. Vi er kommet godt ind hos automobilindustrien og er nu klar til at skulle ud over grænserne med det nye koncept, og snart vil vi også kunne ses flere steder i Europa, siger Kaan Jun-Young Park.

- Det er i øvrigt en trend, man kan se hos flere andre koreanske leverandører, at de begynder at producere specielle maskiner i stedet for standardløsninger. Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078