Nyt hårdmetalbor fra Kempf reducerer bearbejdningstiden
Der kommer stadig nye og bedre skærende værktøjer til bearbejdning af stål og støbegods på markedet. Værktøjsproducenten Kempf har således sendt en serie hårdmetal spiralbor der angiveligt, i sammenligning med traditionelle hårdmetalbor, kan reducere bearbejdningstiden med op til 68 procent og samtidig sikre en 20 procent længere standtid.
Og som producenten skriver, så er den nye spiralbortype konciperet specielt for stål og støbegods.
KB800-ZXS værktøjerne er toskærs spiralbor bygget med en ny skæregeometri med uligedeling af skærene og tre føringsfaser (læs styrekanter). Denne særlige geometri, som vist på illustrationen, reducerer både vibrationer og friktion betydeligt og er med til at sikre en større rundhed i det borede hul. Det skal også bemærkes, at man her i denne konstruktion har fjernet styrekanten fra hovedskæret. Det - siger fabrikanten - forhindrer klemning ved det overfor liggende skær. Man har altså skabt forudsætningerne for at fjerne flere spåner på kortere tid, hvorfor der nødvendigvis også er sørget for bedre spånafgang gennem de højglanspolerede og stejle spånnoter, som illustrationen også viser.
ZXS betyder her en flerlagsbelægning af spiralborene og dermed længere standtid for denne spiralbortype, der er udlagt for såvel våd- som tørbearbejdning.
Som eksempel nævner producenten et boreeksempel med borende bearbejdning af en plejlstang fremstillet af 42CrMo4 kromstål. Her opnåede man med et 8,5 mm bor og en boredybde på 40 mm en tre gange højere fremføringshastighed, sammenlignet med konventionelle VHM bor, samt en standtid på 1500 boringer.
emme
Kilde : Das Industrie Magazin 2011