Lindlarsen lancerer Emmegis bud på højhastighedsfræsning i aluminium
Lindlarsen præsenterer Emmegi Quadra L1, som er en maskine inden for aluminiums højhastighedsfræsning og afkortning af aluminiumsprofiler, PVC og andre lette legeringer.
Emmegis Quadra L1-model har en speciel føder med gribetang. Gribetangen er pneumatisk og automatisk i alle akser. Det giver stor fleksibilitet med hensyn til profiler og der kan med fordel uden omstillingstider køres forskellige profiler stykvist. Indfødningsdelen består af et ilægger bord med plads til op til ca. 40 emner. Dette betyder en helt minimal bemanding ved anlægget, fra rå profil til færdigt emne.
Quadra L1 giver total bearbejdningsfrihed, idet bearbejdningsenheden er konstrueret som en drejekrans, hvorpå der er monteret 4-6 elektrisk drevne, vandkølede spindler med ISO25 optag. De fire spindler roterer 360 grader rundt om emnet, som meget stabilt bliver fastholdt både før og efter bearbejdningsenheden. Savenheden består af en CNC-styret vinkelindstillelig klinge på ø 600 mm. Klingen kan indstilles elektronisk i 22,5 - 157,5 trinløst. Klingen er pneumatisk med fremføring nedefra. Udføringsenheden henter til sidst det færdige emne ved savaggregatet og transporterer det til udføringsrullebanen.
Bearbejdnings- og savaggregatet er fuldt indkapslet for at reducere lydniveauet og beskytte operatørerne optimalt. Der tilbydes sammen med Emmegi Quadra også intelligente løsninger til håndtering af både råprofiler og reststykker samt forskellige former for automatisering af udfødningen.mola
Yderligere information:
Lindlarsen A/S
9626 9626