Mikroboring i høj ydelse
Coromant CoroDrill 862 fra Sandvik leverer en mikroboring-ydelse i særklasse. Boret kan producere mikrohuller op til 12 x bordiameter med høj produktivitet.
Den innovative overfladebehandling på CoroDrill 862 reducerer i kombination med en specialudviklet spidsgeometri trykkræfterne og giver hurtig og effektiv spånevakuering. Dette bliver yderligere hjulpet vej i kraft af ACM (Advanced Chip Management)-spånkanalgeometri, der genererer små og mere kontrollerbare spåner. Når der udføres mikroboring, er spånevakuering særdeles vigtigt, da selv den mindste ophobning kan føre til problemer såsom brud på bor, tab af præcision, stilstandstid og kassering af emner. CoroDrill 862 fra Sandvik Coromant leverer effektivt ind- og udløb og opnåelig hultolerance på H8-H9. Indvendige kølevæskehuller leverer kølemiddel direkte til borets spids selv ved store boredybder, hvilket yderligere er med til at sikre præcision og effektiv spånafgang.
CoroDrill 862 fås med en diameter i området 1,85 til 2,95 mm (3 mm skaftdiameter over hele udvalget) og i længderne 8-12 x D. Borene bør kun bruges sammen med Sandvik Coromants præcisionsspændetang HydroGrip eller lignende holdersystem.mola
Yderligere information:
Sandvik Coromant
4346 5151