8 trillioner gode grunde
Jeg kan godt lide tal. De giver overblik og er med til at forme visioner for fremtiden. Alligevel gibbede det lidt i mig, da Dominic Molloy oplyste, at den amerikanske virksomhed Rockwell Automation estimerer, at der i løbet af de næste ti år opstår ny købekraft på 8 trillioner dollars hos den hastigt voksende middelklasse i primært BRIK-landene.
Teknologi, miljø, komfort, healthcare og energi er på ønskesedlen derude, og efterspørgslen ventes altså nærmest at eksplodere.
8 amerikanske trillioner svarer til lidt over 45 billioner danske kroner. Med dagens kurs er blot en procent af det marked 450 milliarder kroner. Er det ikke værd at gå efter?