23948sdkhjf

Skjern Papirfabrik bestiller varmepumpeanlæg hos AEA

Skjern Papirfabrik A/S har besluttet at optimere deres energianlæg. Denne gang med et varmepumpeanlæg, som Averhoff Energi Anlæg (AEA) skal levere og installere.
Varmepumpeanlægget består i hovedtræk af tre varme-pumper, en luft/vandveksler og en pladevarmeveksler.

Skjern Papirfabrik får desuden opført en ny akkumuleringstank, der skal fungere som buffertank.

Formålet med varmepumpeanlægget er at udnytte restvarmen i afkastluften fra en papirmaskine til produktion af fjernvarme. Fjernvarmen vil blive leveret til det offentlige fjernvarmenet, idet Skjern Papirfabrik og Skjern Fjernvarmecentral har valgt at udvide samarbejdet. Varmepumpeanlægget forventes klar til opstart i november 2012.

Det er ikke første gang, at Skjern Papirfabrik vælger AEA som leverandør. I 2010 leverede og installerede AEA således en 16,0 t/h dampkedel med en påmonteret economiser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109