23948sdkhjf

Hovmand udvider programmet af løftevogne

Hovmand A/S lancerer de næste løftevogne i Impact 70-serien. Løftevognene er målrettet brug i værksteder, forretninger og på kontorer – og bedre arbejdsmiljø og højere produktivitet.
Sorø-virksomheden udvider nu virksomhedens Impact 70-serie, der blev introduceret med grundmodellen 70S tidligere på året.

De næste modeller i rækken, nyudviklede 70L og 70M, håndterer 70 kilo i op til henholdsvis 1.300 og 1.700 mm løftehøjde. Og i lighed med 70S betjenes 70L og 70M med en nyudviklet betjening, den intuitive, designbeskyttede "Commander.

- Commanderen er en ret unik og effektiv måde at betjene løftevogne på. Og sammen med en overbevisende løftehastighed og manøvredygtighed bidrager den til forøget effektivitet og produktivitet, siger Søren Hovmand, adm. direktør hos Hovmand.

Impact 70L og 70M leveres med en træplatform som standard, og løftevognene kan derudover udstyres med forskellige løfteværktøjer afhængig af opgave – plade i kunststof til kasser og bokse samt dorn, dobbelt-dorn og V-blok til håndtering af ruller og lignende.

Løftevognene er målrettet brug i værksteder, forretninger og på kontorer – til at løfte og flytte eksempelvis lager- og værkstedskasser, plast- og emballageruller, maskindele og brochurer samt printerpapir – og vognene gør det muligt at eliminere tunge, uhensigtsmæssige løft.

Arbejdsmiljø og produktivitet

Og mens netop tunge løft i særdeleshed og arbejdsmiljø i almindelighed ofte er afgørende når en virksomhed første gang køber en løftevogn, så bliver hovedargumentet for nummer to og tre oftest den højere produktivitet.

- Mange af vores kunder tænker helt klart bedre arbejdsmiljø når de tænker løftevogn første gang. Men de fleste oplever oveni en så klar forbedring af effektiviteten, at købet af den og de næste løftevogne i ligeså høj grad bliver et spørgsmål om at styrke produktiviteten, siger Søren Hovmand.

Den Sorø-baserede virksomhed har siden 1972 leveret løftevogne til verdens førende virksomheder indenfor blandt andet lægemidler, industri, fødevarer, emballage og distribution. Blandt kunderne er Pfizer, Dior, Airbus, Electrolux, Samsung, Volvo og Carlsberg.

Impact-serien udvides senere på året med ligeledes nyudviklede løftevogne i kapaciteter på op til 200 kilo og med en række forskellige manuelle og elektriske gribe- og drejeoptioner.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066