Nano-teknologi giver metaloverflader nye egenskaber med PVD-maskine
Teknologisk Institut tager førertrøjeni Europa, når det gælder ny teknologi, som kan producere ultra stærke og helt nye belægninger til gavn for for eksempel sprøjtestøbeindustrien.
- Med vores nye PVD-maskine, der er den eneste af sin art i Europa, rykker vi et kvantespring op i performance – som fra en Fiat Punto til en Ferrari. Jeg forventer, vi kan være med til at udvikle avancerede værktøjer til medikoindustrien, nye coatings til stempler, pumpeaksler og mange andre emner, som bliver hårdere og performe lange bedre til gavn for dansk industri, fortæller centerchef, Ph.D., Lars Pleth Nielsen fra Tribologicenteret på Teknologisk Institut.
PVD står for Physical Vapor Deposition, og i processen fordampes fast stof i et vakuumkammer ved hjælp af et plasma, hvorefter stoffet ’vandrer’ over på modtageemnet som en ultratynd overfladebelægning. Den nye maskine gør Teknologisk Institut i stand til både at effektivisere processen og arbejde med helt nye plasmabetingelser, hvorved der kan syntetiseres signifikant forbedrede belægninger.
Teknologisk Institut producerer allerede en bred vifte af meget avanceret overfladebehandling af værktøjer, komponenter og sliddele for kunder i blandt andet metal- og plastindustrien, medico- og fødevarebranchen og energisektoren.
- Nu kan vi begynde at lave skræddersyede belægninger, som holder længere, og som er hårdere og stærkere. Vi kan fremstille belægningerne med langt færre fejl, og samtidig kan vi begynde at belægge emner med en mere kompliceret form, end vi kan i dag, fortæller Lars Pleth Nielsen.
Den nye maskine 10- til 100-dobler antallet af metal-ioner i plasmaet fra få procent til op mod 80 til 90 procent.
- Dette åbner op for at vi kan ’gro’ overfladebelægninger i helt nye tilstandsforme og derved danne helt nye materialer. Med andre ord begynder vi at kunne skræddersy belægninger med helt nye egenskaber. De kan blive hårdere, sidde endnu tættere, sidde endnu bedre fast, danne nye og eller umulige krystalformer, have langt færre defekter og have en endnu bedre dækning af kanter og hjørner, siger Lars Pleth Nielsen.
Han anslår, at Instituttet nu vil kunne lave belægninger, som er 20-30 procent hårdere end traditionelle keramiske belægninger. Det vil ikke kun forlænge værktøjets levetid – men også i væsentlig grad forbedre værktøjets egenskaber.
