Salvagnini fiberlaser producerer på højtryk hos Staermose
Salvagninis første fiberlaser i Danmark er netop blevet installeret hos Staermose Industry A/S i Odder. Fiberlaseren er af mærket L3 og er indkøbt til at servicere virksomhedens kunder med underleverandørarbejde.
- Vi har ikke følt, at vi har taget nogen chance ved at være den første her i landet, der får en fiberlaser fra Salvagnini installeret, siger indehaver John Stærmose.
- Inden vi tog beslutningen, har jeg været nede på fabrikken i Italien af to omgange og kigge på maskinen og teknologien bag fiberlaserskæring.
En af de mange teorier, der har været fremme omkring skæring med fiberlaseren, er, at den kun kan konkurrere med den traditionelle CO2-laser i meget tynde materialer.
- Det var selvfølgelig også en af de ting, vi ville undersøge. Vi medbragte selv filer, som vi kørte herhjemme på vores traditionelle 2,5 kilowatt CO2-laser, og vi kunne visuelt se, at skæringen gik stærkere.
God til små huller
Hvor tyk pladen skal være, før den ene teknik er hurtigere end den anden, er dog ikke sådan at give et svar på.
- I en otte millimeter stålplade kører en 3 kilowatt CO2-laser marginalt stærkere end 3 kilowatt fiberlaser, når de skærer i pladen fortæller salgschef Bernhard Jessen.
- Men fiberlaseren er betydeligt hurtigere i piercingen og har hurtigere ilgangsbevægelser, så det kommer meget an på, hvilke typer emner man skal fremstille, hvad der er hurtigtst.
- En fiberlaser kan eksempelvis skære et 1 millimeter hul i en 10 millimeter rustfri plade. Den er uhyre præcis og nem at fremstille små huller og snævre konturer med. Konkurrenceevne er ikke kun hastighed, men i høj grad også afgjort af en række andre driftsparametre, herunder energi og vedligehold hen over tid. Så kurven knækker et godt stykke over 8 millimeter, når man taler konkurrenceevne – altså pris pr. produkt. Belagte materialer, såsom galvaniserede eller aluzink, skæres betydeligt hurtigere og gratfrit med fiberlaseren.
- Man skal huske at sammenligne på det rigtige grundlag. Det er klart, at en seks kilowatt CO2-laser skærer en 20 millimeter plade hurtigere end en tre kilowatt fiberlaser. Man skal huske at sammenligne maskinerne på lige vilkår.
Maskininvesteringen blev foretaget, da der ikke var mere kapacitet at hente på virksomhedens eksisterende laserskærer. Maskinen har nu kørt produktion i fjorten dage, samtidig med at de sidste justeringer mellem load/unload-stationen og maskinen er foretaget.
- Vi kender jo alt til laserskæring, så jeg mener allerede nu, at jeg kan konkludere, at det var det rigtige for os at investere i en fiberlaser, selv om vi er underleverandør og i princippet ikke ved, hvad der skal fremstilles i morgen, fastslår John Stærmose.
- Det er hurtigt at skifte dyse i maskinen, og det er samme linse til alle typer plader. Samtidig undgår man service af spejlene, der plejer at skulle justeres for hver 2000 timers drift. Da maskinen skulle sættes op blev den rettet op og boltet fast, og derefter var den stort set klar til drift.
Lave driftomkostninger
Netop drift- og vedligeholdelsesomkostninger, som er områder, der bliver snakket om, skal være betydeligt lavere på fiberlaseren kontra den traditionelle.
- Ingen tvivl om at omkostningerne på maskinen er mindre, fastslår Bernhard Jessen.
- Reservedelene er langt færre og billigere end til Fast-Axial-Flow resonatoren på en traditionel CO2-maskine, og for det andet behøver man ingen vedligeholdelsesstop, hvor spejlene skal indstilles og hvor man går glip af en halv produktionsdag.
- Lidt konservativt sat er omkostningerne samlet set cirka 70 procent lavere end på den traditionelle laser.
Hos Staermose har man sikret sig mod produktionsstop ved selv at have et lille lager af frekvente reservedele liggende.
- Vi ved af erfaring, at linser og dyser bliver slidte, og den kapacitive sensor af og til bliver slået i stykker, når en plade vipper op i skærehovedet. Derfor har vi altid disse reservedele til at ligge, så vores kunder kan føle sig trygge ved os som leverandør. At kunne levere til tiden er en vigtig parameter for os.
En anden parameter at konkurrere på er sorteringen af kundernes emner efterfølgende. Her har virksomheden fået udviklet et specielt system i samarbejde med Salvagnini.
Nyt udsorteringssystem
Når emnerne tages af skærebordet og bliver lagt på udsorteringsbordet ligger de præcis som i nestningen. På en fladskærm vises et billede af alle emnerne med nummer på, som de ligger på bordet.
- Samtidig skrives en label ud, der indeholder forskellige oplysninger som for eksempel, antal emner til ordren, ordrenummer, en konturtegning af emnet. Herefter kan emnerne pakkes og labelen kan klistres på det øverste emne.
- På den måde er det nemt og overskueligt for kunderne at modtage ordrerne og vi overtager en del af deres logistik, mener John Stæremose.
Virksomheden har allerede fået nye kunder på grund af den nye fiberlaser.
- Maskinen kan både skære i kobber og messing, og vi har lige fremstillet nogle pakninger til en motor i kobber. Det var en ordre, vi ikke havde fået, hvis vi ikke havde investeret, slutter han.Ÿ
