23948sdkhjf

Værktøj letter livet for byggeriets rådgivere

Ribe Jernindustri A/S tilfører byggeprojekter nye kvaliteter i design og materialer med et nyt udbudsværktøj til arkitekter og rådgivende ingeniører.
Byggeriets rådgivere, arkitekter og rådgivende ingeniører, ønsker at sætte et kvalitetsaftryk på offentlige byggerier ved at vælge designløsninger og materialer, der giver en smuk helhed. De er samtidig optaget af at opfylde lovgivningen ved EU-udbud, så alle formelle regler er overholdt.

Som en førende producent af radiatorer lægger Ribe Jernindustri A/S sig i front ved at tilbyde komplette udbudstekster på de to brands, Hudevad og RIOpanel. Teksterne kan downloades i tre filformater og indsættes direkte i udbudsmateriale. Desuden er alle produkter lagt ind i 3D-tegneprogrammet Autodesk Revit.

- Det nye værktøj indebærer, at rådgivere får en lettere hverdag, idet de nu kan specificere vore produkter på en enkel måde, når de skal udarbejde EU-udbud. På den måde tilfører vi værdi til samarbejdspartnere i rådgivningsleddet og lever op til vores overordnede strategi om at være arkitekters og rådgivende ingeniørers foretrukne partnere, siger salgschef Lars Brandt, Ribe Jernindustri.

Fagfolk modtager det flot

Udbudsteksterne er udarbejdet af 3dbyggeri danmark, der har stor ekspertise i at digitalisere byggematerialer, så de beskrives meget detaljeret uden at gå på kompromis med lovgivningen. Materialet har allerede i flere måneder været tilgængelig på designserien Hudevad, og det har fået en meget fin modtagelse blandt rådgivere.

- Vi får ugentligt 5-10 henvendelser, primært fra rådgivende ingeniører, men også fra arkitekter, som ønsker at gøre brug af vore udbudstekster. Med de mere specifikke produktbeskrivelser har de mulighed for at indarbejde nogle af de detaljer, som gør byggerier både smukkere og mere funktionelle, siger teknisk projektleder Filip Rosenberg.

Vandfyldte, plane fronter, kraftigere materialetykkelse og afrundede, mere rengøringsvenlige hjørner er eksempler på detaljer, der forener design og funktion, og som gør Ribe Jernindustris radiatorløsninger attraktive at indarbejde i byggeprojekter. I de neutrale udbudstekster markerer klammer, hvor rådgiverne selv skal vælge dimensioner og tekniske udførelser, så de passer ind i et konkret byggeri.

Med i udbud af nyt supersygehus

Inden for kort tid vil det være muligt også at downloade udbudstekster på RIOpanel, når en ny hjemmeside lanceres. Materiale baseret på RIOpanels specifikationer er i praksis klar, og det indgår i udbudsmaterialet til flere større statslige byggeprojekter.

- Det nye udbudsværktøj er et vigtigt element i vores strategi om at være tæt på arkitekter og ingeniører i de tidlige faser af et byggeprojekt, hvilket er helt afgørende for vore muligheder for at komme til at præge de løsninger, de vælger inden for eksempelvis rumopvarmning. Vi forventer at øge salget, både inden for offentlige udbud, hvor referenceprodukter ikke er tilladt, og i private entrepriser, siger salgschef Lars Brandt. mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078