SAP gør fjerkræproducent flyvende
Trige-virksomheden Linco Food Systems, som er en del af den tyske Baader Group, udvikler maskiner til kyllingeslagterier herunder avanceret elektronisk udstyr til vejning, udmåling og pakning. Med SAP All-in-one, binder virksomheden effektivt alle virksomhedens processer sammen.
- I april 2010 valgte man en SAP All-in-one løsning i samarbejde med EG, og efter justeringer af blueprint, blev underskriften sat i marts. Den 1. december 2010 gik Linco Food Systems i luften med løsningen - det hele på én gang, fortæller CFO Ole Bundgaard.
- Vi gik fra en fragmenteret verden, af proprietære løsninger, med dårlig logistik integration og generel ringe sammenhæng - til en fuldt integreret standard løsning, med masser af funktionalitet.
Virksomheden har ifølge Ole Bundgaard fået meget bedre overblik og alt kører fuldt integreret i SAP. Med SAP Maskin og Metal får firmaet en prædefineret template med utrolig meget funktionalitet.
Hos Linco har vi taget hele pakken i anvendelse, lige fra modulerne til salg, service, indkøb og logistik, HR løn og personaleadministration, kvalitetsstyring, produktionsplanlægning, projekt systemet samt økonomistyring og controlling, der alle er en del af SAP All-in-one.
- Udfordringen fra standard templaten ligger i, at brugeren skal tilpasse organisationen til at matche denne. Det er kulturelt udfordrende for medarbejderne, og mega hårdt i starten. Alt afhænger af hinanden - også fejl. I takt med at rutinerne opbygges, så høstes gevinsterne ved, at alt kører meget bedre og hurtigere. Skulle vi have gjort det samme i en egenudviklet løsning, ville det være meget dyrere, siger Ole Bundgaard.
- Vores arbejde med implementeringen af SAP sammen med EG har kørt fint i hele processen. EG er en kompetent partner med et stort branchekendskab, fleksible og hurtige til at reagere, og vi har et rigtigt godt samarbejde. EGs evne til at samarbejde, har fulgt projektet hele vejen, fra analyser og blueprint til planlægningen og gennemførelsen af implementeringsprocessen - og månedlige møder i styregruppen, der varetog bl.a. ændringsønsker og økonomi i forløbet.
Gant planen og blueprint fasen har sikret, at vi har fået købt det rigtige software og hardware - i form af HP Blade servere - og vi har trukket på deres konsulenter og projektledere. Der har ligget et stort arbejde i at køre test på systemet, hvor vi gik fra Navision til at prøve at gennemføre processerne i SAP. I et koordineringsudvalg med superbrugere og repræsentanter for afdelingerne, kørte vi mange forløb. Der blev udarbejdet best practice procesflows, og planlagt overførsel fra Navision til SAP. Disse testkonverteringer var hovedopgaven i tidsrummet, hvoraf ca. halvanden måned gik til uddannelse af brugere. EG bistod med både uddannelse og konverteringen, og deres store viden om værdierne i SAP
- Vi har fået skabt en god sammenhæng til vores produktkonfigurator. Alle sælgere over hele verden kan tilgå konfiguratoren, der både henter materialer og priser fra SAP - og efter endt konfigurering overføres tilbage til SAP igen. SAP leverer styklister og tegninger ind, og projekterne gemmes i SAP i en meget integreret proces. Udviklingen og designet af vores maskiner foregår i Solid Works/Inventor CAD-systemer, der også er integreret med SAP. Alt i alt, er vi sluppet af med en lang række upræcise manuelle processer i en fragmenteret verden, og er gået til en fuldt integreret proces, med alt i ét system, fortæller Ole Bundgaard.
Målet på regnskabssiden var bl.a., at kunne lave perioderegnskaber hurtigere og i en bedre kvalitet. Det har vi opnået, og har nu valide opgørelser på alt i en generelt bedre datakvalitet - ikke mindst vores styklister har en meget højere kvalitet.
- Linco er således godt inde i den første fase, hvor prioriteringen har fokus på stabilisering af processerne og optimal støtte og uddannelse af vores folk. Når dette er helt på plads, kan vi starte på anden fase, hvor der skal ske en udrulning til de andre salgsselskaber, men først når alle processer er indarbejdet og gjort til rutiner. Vores mål fremadrettet er at kunne løfte kvaliteten i alle stamdata, siger Ole Bundgaard.mola