23948sdkhjf

Høje metalpriser gavner miljøet

Råvareprisernes himmelflugt samt nye lovkrav gør, at skrotindustrien til stadighed genanvender større dele af affaldet. Det gavner både miljøet og skrotindustriens pengepung.
En stadig mindre del af industriens affald ryger til forbrænding eller deponering. Grunden er, at skrotindustrien i disse år investerer heftigt i ny teknologi, der kan genanvende et par ekstra procent af affaldet. Det skriver Børsen mandag.

- Der bliver virkelig investeret massivt, og det gør vi også. Vi er en af de virksomheder, der er førende i Europa til at skille de ting ad, som andre betegner som affald, siger Anders Skibdal, administrerende direktør hos Stena Jern & Metal, til Børsen.

Investeringerne er lønsomme på grund af de høje metalpriser, men samtidig kommer der stadig flere lovkrav, som påbyder, at affaldet skal genanvendes i højere grad end i dag. Et eksempel er det såkaldte EMV-direktiv, der stiller krav om, at hele 95 % af en bil skal kunne genbruges i 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076