23948sdkhjf

Mød europæiske virksomheder på HI Industri 2007

Både udstillere og besøgende virksomheder på HI Industri 2007 har mulighed for at krydre den traditionelle deltagelse i messen med kontakter til virksomheder fra hele Europa på en nem og bekvem måde.
Således danner messen rammen om en europæisk kontaktbørs, B2fair, hvor virksomheder kan mødes med potentielle samarbejdspartnere fra hele Europa via møder aftalt på forhånd og med udgangspunkt i egne samarbejdsønsker. Kontaktbørsen arrangeres i et samarbejde mellem Messecenter Herning, EU Center Herning, EIC Viborg hos Håndværksrådet International A/S og cirka 30 EU kontorer fordelt over hele Europa. Kontaktbørsen gennemføres med støtte fra Europakommissionen.

B2Fair konceptet kombinerer fordelene fra traditionel messedeltagelse og kontaktbørser ved at tilbyde muligheden for individuelle b2b-møder i forbindelse med nogle af Europas største industrimesser. Deltagende virksomheder har således mulighed for at krydre den brede tilgang og synligheden fra traditionel messedeltagelse med muligheden for at afholde målrettede møder med potentielle samarbejdspartnere, som virksomheden selv har udsøgt på forhånd via en online virksomhedsdatabase. Dertil kommer, at virksomhederne modtager en konkret mødeplan inden messen og kontaktbørsen. Endelig optimeres virksomhedernes forbrug af tid og rejseomkostninger.

B2fair kontaktbørsen foregår på de to første dage af HI Industri, den 4. og 5. september 2007. Som følge af den økonomiske støtte fra EU er virksomhedernes deltagerbetaling næsten symbolsk på 750 kr. Udstillende virksomheder kan afholde møderne på deres egen stand. Besøgende virksomheder får mødefaciliteter stillet til rådighed i et særligt B2fair mødeområde.

Læs mere på http://www.b2fair.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078