Bedrageri mod Sauer-Danfoss
[i]Den dansk-tyske koncern Sauer Danfoss har været udsat for millionbedrageri af medarbejder.[/i]
Den nu anholdte kvinde, som arbejdede for Sauer-Danfoss gennem 24 år, etablerede et falsk shippingfirma, DM Express. Gennem firmaet udstedte hun 183 falske shipping-fakturaer, der blev sendt til Sauer-Danfoss og betalt af den dansk-tyske koncerns amerikanske datterselskab, fremgår det af Associated Press ifølge JyllandsPosten.
Sauer-Danfoss beskæftiger ca. 7000 medarbejdere og har den danske industrikoncern Danfoss som aktionær med ca. 40 procent.