23948sdkhjf

ABB skal levere til verdens største aluminiumsværk

Svenske ABB har fået en ordre til en værdi af ca. 775 mio. kr. fra Quatalum, der er en joint venture mellem Qatar Petroleum og Hydro Aluminium. De er for øjeblikket i gang med at opføre verdens største aluminiumsværk i Qatar.
ABB skal levere en ensretterstation til højspænding til projektet i Qatar. I alt har ordren en samlet værdi af 775 mio. kr. for svenskerne.

- Det her projekt er en milepæl, som afspejler vores gedigne kompetence og erfaring indenfor metal- og mineralindustrien. Ved at kombinere standardprodukter og systemer fra ABB med industrispecifik kunnen har vi opbygget en stærk meritliste, når det gælder om at møde kundernes behov inden for termer som produktivitet, driftsikkerhed og energieffektivitet, siger global chef for ABB’s Process Automation-division, Veli-Matti Reinikkala.

Projektet omfatter et helt nybygget aluminiumsværk med en kapacitet på 585.000 tons pr. år og et specifikt 1.350 megawatts kraftværk, som skal garantere sikker elforsyning til værket. Anlægget skal ligge i Mesaieed Industrial City ca. 40 km. syd for Qatars hovedstad Doha.

Kilde: ABB - http://www.abb.se

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095