23948sdkhjf

Pressemeddelelse fra Leon Hansen Maskinfabrik A/S

I en pressemeddelelse beretter Leon Hansen Maskinfabrik A/S om, at maskinfabrikken starter eget datterselskab i Polen.
Leon Hansen Maskinfabrik A/S beliggende i Gadstrup nær Roskilde har pr. 1/2-2005 startet eget datterselskab indenfor spåntagende bearbejdning i Polen 80 km syd for Gdansk.

Virksomheden vil være 100% styret fra Danmark og vil derfor kunne levere kvalitetsprodukter til tiden til en yderst konkurrencedygtig pris. Ydermere vil alt kommunikation – administrativt såvel som teknisk foregå på dansk. Dette bevirker, at kunderne opnår alle fordelene omkring kvalitet og leveringssikkerhed ved, at handle med en Skandinavisk virksomhed - til en pris, som er gældende i et lavt kostland.

Leon Hansen Maskinfabrik A/S har siden 1973 udført komponentbearbejdning for større industrivirksomheder i Europa og USA.

Års erfaring – kombineret med et avanceret højteknologisk produktionsapparat har gjort Leon Hansen Maskinfabrik A/S til en pålidelig og sikker samarbejdspartner, når det gælder kvalitet, pris og leveringssikkerhed.

I dag er virksomheden en af de mest moderne maskinfabrikker i Nordeuropa.

Leon Hansen Maskinfabrik er mere end bare en almindelig underleverandør.
- Virksomheden har foretaget en total omlægning fra en traditionel drevet maskinfabrik til en yderst moderne produktionsvirksomhed/supply partner.

Virksomheden har indført systemer, der er inspireret af Japanske og Internationale produktioner og ledelses filosofier, således at de i dag alene anvender de mest effektive styrings- og organisatoriske værktøjer.

Resultatet er, at virksomheden i dag har nået et niveau tæt på 100% for både kvalitet og leverings performance.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063