23948sdkhjf

Solid fremgang for NKT

Også i andet kvartal blev der tale om omsætnings- og indtjeningsmæssig fremgang for NKT Holding, og der er hermed tale om en meget positiv udvikling i hele første halvår.
I forhold til forventningerne til koncernresultatet før skat, der efter første kvartal blev opjusteret med 50 mio. kr. til niveauet 850-900 mio. kr., er der nu grundlag for en præcisering af forventningerne til niveauet 900 mio. kr.

Koncernomsætningen i andet kvartal blev 3.612 mio. kr. (+27 % i forhold til året før) og driftsresultatet (EBIT) blev 331 mio. kr. (+53 % i forhold til året før).

- Koncernens samlede organiske vækst har udviklet sig meget tilfredsstillende og udgør i andet kvartal 14 %. Fremgangen skyldes en fortsat høj organisk vækst i både NKT Cables (20 %) og Nilfisk-Advance (8 %). Herudover har NKT Photonics Group haft et godt kvartal med en organisk vækst på 41 % og det 51 % ejede NKT Flexibles har haft et stærkt andet kvartal med en organisk vækst på 32 %, skriver virksomheden i halvårsrapporten.

Med den realiserede udvikling i andet kvartal har selskabet valgt at opjustere forventningerne til koncernomsætningen til i niveauet 13,3 mia. kr., samt præcisere koncernresultatet til i niveauet 900 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078