Offshore-industrien mangler arbejdskraft
Danmark går glip af milliardindtægter inden for offshore-industrien, fordi virksomhederne ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft.
- Den stramme rekrutteringssituation har kæmpe betydning for os. Alle firmaer i branchen har været nødt til at sige nej til opgaver, også store opgaver, og det er en kedelig og uholdbar situation. Hos os er alle vore erfarne medarbejdere booket 110-120 % op, og vi befinder os i en kvælningssituation, udtaler Kai B. Olsen, der er formand for brancheforeningen Danish Offshore Industry.
I alt er der i dag 10.600 ansatte i offshore-industrien, og det er altså et tal, der sagtens kunne vokse, hvis der var ledige hænder. Udover de direkte eksportindtægter fra salg af olie og gas tjener danske virksomheder også godt på at eksportere rådgivning og udstyr.
Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk