23948sdkhjf

En vigtig samarbejdspartner for dansk industri

Center for Underleverandører etablerer i år en fællesstand for en række virksomheder på HI Industri. Her kan man møde et væld af forskellige virksomheder.
Specielt én udstiller modtager CFU med stor glæde; Svenske SAAB AB koncern udstiller på CFU´s fællesstand. Det sker ikke for at sælge produkter, men for at finde danske samarbejdspartnere.

Vil opbygge leverandørkæder
Der vil være repræsentanter fra en lang række af virksomhedens divisioner. SAAB har nemlig for alvor fået øjnene op for mulighederne i at samarbejde med danske leverandører, og CFU samarbejder med dem om opbygning af leverandørkæder.

SAAB koncernindkøb vil på en konference orientere danske leverandører om deres forventninger til fremtiden og deres samlede indkøbsbehov, ligesom de enkelte divisioner vil holde orienteringsmøder, samt afholde individuelle møder med leverandører.

Satser på Gripen
SAAB er først og fremmest på messen for at finde gode partnere til deres mange divisioner, men det spiller naturligvis også en rolle, at SAAB AB med deres Gripen samtidig er en blandt tre potentielle leverandører af nye kampfly til det danske forsvar.

Bliver SAAB valgt som leverandør, er det vigtigt for virksomheden, at man allerede har knyttet kompetente danske underleverandører til sig, idet SAAB i givet fald skal bruge mange danske underleverandører, da en stor del af produktionen af komponenter vil foregå i Danmark. Der er tale om en ordre med en værdi på op til 40 milliarder kr. over en årrække.

Der er hos CFU meget store forventninger til arrangementet, som kan være med til at give endnu større dynamik mellem svensk og dansk industri.

Kilde: Center for Underleverandører - http://www.underlev.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094