Sabetoflex får miljøpris
Årets Miljø- & Energipris pris blev tirsdag morgen overrakt af metalarbejdsgivernes formand Jim Stjerne Hansen, da HI-messen i Herning åbnede. Modtager er virksomheden Sabetoflex fra Roslev ved Skive.
Formanden sagde i sin tale til Sabetoflex, at det ikke mindst er de små virksomheder, der skaber grobund for den danske produktion af alternative energiløsninger. Jim Stjerne Hansen lagde vægt på, at Sabetoflex’s succes kan være et forbillede for andre virksomheder.
Prisvinderen er udvalgt af en uvildig jury blandt de forslag, virksomheder og enkeltpersoner har indsendt til DS Håndværk & Industri. Der tages stilling til både faglige og samfundsmæssige kriterier blandt de mange forslag.
Formanden sagde ved prisoverrækkelsen, at DS Miljø- & Energipris er rettet specielt til de virksomheder, der tør tage udfordringerne op og bidrage til miljøudviklingen herhjemme og via eksport.
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk