23948sdkhjf

Norsk offshore vil have danske underleverandører

I Norge er der højkonjunktur og fuld kapacitetsudnyttelse på flere niveauer og derfor søger de norske offshore-virksomheder i stigende grad efter muligheder for at outsource dele af produktionen.
Norge er verdens syvende største olieproducent, og verdens tredje største olieeksportør. Branchen er en væsentlig årsag til, at norsk økonomi er så stærk og stabil, som den er. Oliebranchen har siden starten i 1970 skabt værdi for 4500 mia. norske kroner og repræsenterer således i dag 25 % af den totale værdiskabning i Norge.

Højkonjunktur og en kapacitetsudnyttelse, der er spændt til bristepunktet, betyder, at den norske offshore-sektor i stigende grad søger udenlands for at få opgaverne løs. Der er en stigende interesse for at investere i udlandet, og derfor er der gode muligheder for danske virksomheder for at komme ind som underleverandører til Norsk Industri.
Gode muligheder for danske virksomheder
Leverandørindustriens aktører indenfor offshore-sektoren oplever stigende ordretilgang og konkurrerer intenst om tilgængelig ekspertise og arbejdskraft. Branchens fremtidsudsigter er gode, da oliepriserne forventes at ligge på et varigt højt niveau. Særligt leverandører til olie- og gasindustrien samt til den maritime industri er inde i en meget ekspansiv fase netop nu.

Danmark og danske underleverandører har erfaringsmæssigt gode muligheder for at gøre sig gældende som underleverandører til norsk industri. Ambassadens handelsafdeling har i mange år arbejdet med underleverancer, og har gennemført mange aktiviteter for underleverandører, som har resulteret i ordrer og landvarige samarbejder.

Forventninger til underleverandører
Det norske forretningsmiljø er i mindre grad end det danske fokuseret på pris, kvalitet og leveringstid, men i højere grad fokuseret på etablerede forbindelser og bekendtskaber. Kemien er vigtig for den norske partner.

Derfor arrangerer Den Danske ambassade i Oslo og Center For Underleverandører (CFU) en workshop i Odense. Workshoppen henvender sig til små og mellemstore danske virksomheder, som overvejer eller står over for at ville udvide salg til det norske marked, som underleverandører til offshore relateret industri.

Workshoppen finder sted d. 12. september kl. 13.00 i DS-Huset i Odense SV.

Kilde: CFU - http://www.underlev.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078