23948sdkhjf

Største kommunale metal-lønstigninger i mange år

De nye overenskomster for omkring 4.500 medlemmer af Dansk Metal i kommuner og amter er forhandlet færdigt og skal til urafstemning. Der er tale om en samlet lønstigning på 5,64 % over 3 år skriver Dansk Metal.
Lørdag kl. 11.00 underskrev forhandlerne fra KTO og arbejdsgiverne i amter og kommuner forhandlingsresultatet, der i alt kommer til at gælde for 570.000 offentligt ansatte.

Hovedpunkterne i den nye overenskomst er:
· De samlede lønstigninger udgør 5,64 procent over 3 år.
· Alle ansatte i amter og kommuner rykker 1 løntrin op 1. april 2005.
· Dette svarer til 1.52 procent.
· De skønnede lønstigninger i 2. og 3. år bliver på i alt 1,93 procent.
· Medarbejdere, som omfattes af kommunalreformen, bevarer deres nettoløn incl. aftalte lønstigninger i overenskomstperioden - altså frem til 1. april 2008.
· Hvis der skal ske personaletilpasninger som følge af kommunalreformen, så anbefaler overenskomstparterne, at det så vidt muligt sker ved naturlig afgang.
· Den nye overenskomst giver bedre beskyttelse til tillidsrepræsentanter.

Både lederen af Dansk Metals sekretariat for offentligt ansatte, Kenneth Bergen, og souschefen i sekretariatet, Poul Kjærsgaard, er tilfredse med resultatet af overenskomstforhandlingerne.

De pointerer, at resultatet opfylder store dele af de ønsker, som medlemmerne af Dansk Metal har haft og peger på, at der er tale om de største lønstigninger i 1. overenskomstår siden 1987.

Forhandlingsresultatet skal til urafstemning blandt Dansk Metals medlemmer. Først holdes der dog informationsmøder i forbundets distrikter.

Kilde: Dansk Metal

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079