Lundin Mining klar med milliardinvesteringer
Den svenske minegigant Lundin Mining vil investere op mod 1 mia. svenske kr. i udvidelser af virksomhedens kobber- og zinkminer.
- Jeg har ingen kommentarer andet end, at vi kigger på forskellige muligheder for at øge produktionen i selskabet, siger administrerende direktør Karl-Axel Waplan til Dagens Industri.
Ifølge beregninger vil produktionen af zink i den svenske mine kunne øges fra 100.000 tons pr. år til 180.000 tons pr. år.