Danlaser udbygger kraftigt
Danlaser i Skals tager i denne måned en hel ny produktionshal i drift og har dermed fordoblet sit produktionsareal.
Den ny produktionshal, der også har en væsentlig større krandækning (op til 2 ton), vil give Danlaser en mere rationel produktionsgang, en større produktbredde samt en øget konkurrencedygtighed.
Danlaser beskæftiger p.t. 36 fuldtidsansatte medarbejdere. Produktionen foregår i skiftehold, og virksomheden er 100 % underleverandør og fremstiller således kun emner efter kundernes krav og specifikationer. Danlaser er specialist i at skræddersy løsninger i metal og løser opgaver inden for laserskæring, kantbukning, svejsning, herunder også robotsvejsning samt montage.