23948sdkhjf

Små virksomheder vil med på opkøbsbølgen

Mange små og mellemstore virksomheder søger i dag alternativer til organisk vækst, når virksomheden skal vokse sig stor.
Nye kunder eller nye markeder er ikke længere den eneste gyldne løsning på små og mellemstore virksomheders vækstambitioner. En stigende del af de ejerledede virksomheder ser opkøb af konkurrenter eller deciderede partnerskaber som et udmærket alternativ. Det viser en undersøgelse lavet af Erhvervsbladet og foreningen Ejerlederne.

20 % af de ejerledede virksomheder erklærer, at de satser på at vokse via partnerskaber, og omtrent lige så mange ser opkøb som den perfekte vækststrategi. Dermed er der tale om en klar stigning fra 2006, hvor blot en sjettedel nævnte opkøb og fusioner som foretrukne vækststrategi.

- Jeg mærker selv tendensen. Det er blevet mere naturligt blandt virksomhedsejerne at tale om, at de er på jagt efter en virksomhed. For nogle år siden holdt man den slags overvejelser for sig selv, udtaler Hans Jørgen Dalum, formand for Ejerlederne til Erhvervsbladet.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074