Pressemeddelelse fra Hans Buch A/S
Hans Buch A/S får mulighed for at betjene kunder i Østen, idet AEG Electric Motors åbner salgskontor i Singapore.
Luca Trevisiol, International salgs- og marketingdirektør i Lafert gruppen kommenterer åbningen af det nye salgskontor, således:
- Singapore blev valgt fordi området er hjemsted for mange regionale hovedkontorer for en stor del af vores eksisterende kunder og potentielle kundeemner. Samtidig er Singapore det naturlige kommunikations- og logistikcenter for regionen.
Trevisiol lægger heller ikke skjul på, at åbningen af det nye kontor er et led i Lafert gruppens strategi om at udnytte de potentielle muligheder i Sydøstasien og Kina.
AEG-Lafert har allerede i dag en etableret kundeportefølje i regionen. En stor del af disse kunder er virksomheder, der har flyttet produktionen til området, og som ønsker at fortsætte med de samme leverandører. Mange andre kunder udnytter AEG-Laferts ekspertise ved design og produktion af specialmotorer efter specifikationer. Sideløbende med Laferts eget produktprogram markedsfører det regionale salgskontor desuden AEG Electric Motors ATEX-certificerede motorer og bremsemotorer.
AEG Electric Motors’ skandinaviske repræsentant Hans Buch A/S oplyser:
- Salgsmålet for Singapore i 2005 er en markedsandel på ca. 8% (900.000 US$) og for Sydøstasien budgetteres der med en omsætning på 12 mio. US$ i 2006. Salgskontoret i Singapore skal ledes af Ronnie Tan og Ben Tan, der begge har arbejdet for Western Electric i Singapore og dermed har et indgående kendskab til markedet og de lokale forhold. Med en repræsentation i Singapore kan vi nu betjene de af vores kunder, som har datterselskaber eller lignende i Østen, langt hurtigere og mere effektivt end tidligere.
Yderligere info
Hans Buch A/S
Att.: Poul Israelsen
www.hansbuch.dk