23948sdkhjf

Dansk fællesstand på Elmia var stor succes

Elmia Subcontractors messen i Jönköping, Sverige, som er Nordeuropas største underleverandørmesse, åbnede lovende muligheder for danske underleverandører.
Aldrig har så mange danske underleverandører set mulighederne på det attraktive svenske marked, og mange havde valgt Elmia Subcontractors som indgangsport. Heriblandt ikke mindre end 20 virksomheder på en fællesstand arrangeret i et samarbejde mellem Center for Underleverandører og Den Danske ambassade i Stockholm med finansiel støtte fra Danmarks Eksportråd.

Ordrer, nye netværk og samarbejdspartnere
Stemningen var rigtig god på fællesstanden først og fremmest på grund af de mange besøgende af meget høj kvalitet og en række meget interessante forespørgsler og kontakter, hertil kom de gode relationer og netværk, der opstod udstillerne imellem på fællesstanden.

- Det har været en fantastisk oplevelse at være med her på standen, jeg har sjældent oplevet så god stemning og energi mellem udstillerne. Også under forberedelserne, hvor vi kontaktede en lang række svenske potentielle kunder, har samarbejdet være eksemplarisk, siger Marika Johansson, som var Den Danske Ambassades koordinator på projektet, og fortsætter:

- Det er ambassadens indtryk, at udstillerne har etableret mange gode indledende kontakter på messen. Vi fra ambassaden har forud for messen gjort et grundigt forarbejde ved at skabe kontakt til mulige kundeemner efter følgende model:

  • Der er blevet identificeret 50 potentielle kundeemner for hver af de 20 deltagende udstillere, som alle er blevet inviteret til at besøge den pågældende udstiller.
  • Gennem dialog med de enkelte udstillere blev der herefter udvalgt 10 mulige kunder, som er blevet kontaktet telefonisk.

- Efter messen ligger der for virksomhederne et stort arbejde i at følge op på de kontakter, der er blevet skabt under messen. Ambassaden har tilbudt at hjælpe med denne opfølgning samt med den videre etablering på det svenske marked, tilføjer Marika Johansson.

- Der er en helt ny vilje til samarbejde og åbenhed også overfor kolleger, som normalt betragtes som konkurrenter. Der er ingen tvivl om, at den hårde konkurrence, som underleverandørerne i dag oplever fra lavlønsområder på grund af globaliseringen, har fået dem til at ”rykke sammen” og kigge sig om efter nye effektive samarbejdsformer og netværk, bemærker Knud Hareskov, som har været CFU’s koordinator på projektet. Og det er ikke noget, der overrasker Knud Hareskov, der gennem sin mange år i underleverandørbranchen ofte har oplevet den fleksibilitet og omstillingsevne, som præger branchen.

- Tendensen ligger i øvrigt godt i tråd med den store interesse, der ligger i tiden for udvikling i netværk og klynger også fra officielt hold.

Se Center for Underleverandørers profil på Metal Supply.

Kilde: Center for Underleverandører - http://www.underlev.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095