23948sdkhjf

Hardi International solgt til Exel Industries

Moderselskabet Auriga har, helt efter planen, valgt af frasælge datterselskabet Hardi, der producerer sprøjteudstyr. I stedet vil man koncentrere indsatsen om udviklingen af koncernens største selskab Cheminova.
Det bliver franske Exel Industries, der pr. 30. november 2007 overtager samtlige Aurigas aktier i Hardi. Salgsprisen for Hardi er baseret på en pris på 290 mio. kr. for aktierne svarende til en enterprise value på ca. 745 mio. kr.

Hardi blev i 1997 et 100 % ejet datterselskab i Auriga-koncernen. Selskabet fremstår i dag som en international udbyder af kvalitetssprøjteudstyr til alle afgrødesegmenter og beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere fordelt på datterselskaber i ni lande. Omsætningen forventes at udgøre godt 1 mia. kr. i 2007.

Exel Industries er en fransk, børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 mia. kr. Selskabet er en ledende udbyder af sprøjteudstyr og beskæftiger ca. 1.750 medarbejdere fordelt på datterselskaber i 16 lande.

Exel Industries bliver med overtagelsen af Hardi en meget stærk udbyder af sprøjteudstyr. Exel Industries forventer efter overtagelsen at bevare Hardis operationelle set-up, produktportefølje, varemærker og salgskanaler. Det er hensigten, at ledelse og medarbejdere i Hardi fortsætter under det nye ejerskab.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078