23948sdkhjf

Hydra tech finder nye samarbejds-partnere via Metal Supply

Hydra tech A/S, der har base i Vrå i Nordjylland, har fundet mange nye samarbejdspartnere via Metal Supplys indkøb. På grund af ressourcemangel internt er virksomheden begyndt at outsource mere af produktionen til danske underleverandører.

Hydra tech finder nye samarbejdspartnere via Metal Supply



Hydra tech A/S er flittig bruger af Metal Supply's indkøbsforum. Op mod 25 nye samarbejdspartnere har virksomheden, der designer og producerer hydrauliske cylindre, fået kontakt til.

Såvel indkøbschef Torben Olesen som driftsleder Henrik Laursen har begge gjort brug af portalens leverandørsøgning og finder det meget let at bruge.

- Vi har fundet nogle gode samarbejdspartnere gennem Metal Supply, og jeg vil umiddelbart mene, at vi har fået kontakt til 20-25 nye underleverandører via Metal Supply, udtaler Torben Olesen.

For at komme frem i søgningerne er det vigtigt, at virksomhederne har optimeret deres profil, både i form af selve profilteksten og de øvrige indstillinger, der blandt andet omfatter registrering af leverandørkompetencer under indkøb.

Systemet er efter Hydra tech's opfattelse meget velfungerende, men man har dog en lille bøn til de virksomheder, der modtager en forespørgsel:

- Det er vigtigt, at de virksomheder, der spørges vender tilbage med en kort respons, når det modtager forespørgslen. Ellers risikere de, at vi ikke spørger dem igen, hvorved begge parter kan gå glip af et godt samarbejde, siger Henrik Laursen.

Hydra tech forventer fortsat at skulle finde flere nye samarbejdspartnere, idet virksomheden outsourcer noget af sin produktion på grund af kapacitets- og ressourcemangel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09