23948sdkhjf

Opsvinget er startet

[i]Den danske metalindustri er optimistisk. Ordrebøgerne viser fremgang, og branchen tror på opsvinget.[/i]
Optimismen breder sig på landets smede- og maskinværksteder. De seneste to kvartaler er der for alvor kommet gang i hjulene, skriver ErhvervsBladet med udgangspunkt i en analyser foretaget af Danmarks Statistik for Foreningen af Smede- og Maskinvirksomheder i Danmark (SMD).

Stigende produktion, mindre færdigvarelagre og tykkere ordrebøger er stærke indikationer på, at den danske metalbranche er på vej mod lysere tider fremgår det af analysen, der har taget udgangspunkt i SMV’erne.

-Første halvdel af 2003 var en katastrofe for branchen, men det seneste halve år er der sket en markant forbedring af virksomhedernes tilstand. De har mere at lave end de har haft meget længe, siger direktør for Foreningen af Smede- og Maskinværksteder i Danmark, Ole Storm Jeppesen til ErhvervsBladet.

Metalindustrien er optimistisk og tror på fortsat fremgang i ordrebøgerne.Undersøgelsen viser, at langt de fleste virksomheder i branchen har opnået en større produktion i fjerde kvartal end de gjorde i det foregående kvartal. Og da dette også var tilfældet i tredje kvartal, er det nu sådan, at branchen som helhed igennem mere end et halvt år har øget produktionen som følge af en stadigt stigende ordrebeholdning.

Kapacitetsudnyttelsen er stigende for metal- og maskinindustrien og halvdelen af selskaberne har udvidet deres investeringsplaner, men beskæftigelsen tør SMD ikke spå om.

- Der er ingen tvivl om, at der bliver mere og mere at lave for de enkelte virksomheder, men om de får så travlt, at de kommer til at mangle folk, er svært at sige. Vi vil dog se, at antallet af afskedigelser vil dale betydeligt, siger Ole Storm Jeppesen til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078