23948sdkhjf

Kartelsag helt til tops i Danfoss

GE’s advokater har nu fået adgang til en række emails skrevet og modtaget af Danfoss’ CEO Niels Bjørn Christiansen og koncerndirektør Kim Fausing.
GE har anlagt sagen mod Danfoss ved en amerikansk domstol, og man kræver milliarder i erstatning, fordi man mener, at den danske koncern sammen med en række konkurrenter skruede priserne på kompressorer kunstigt højt op.

Ifølge Børsen har GE nu fået adgang til 5.129 interne Danfoss-dokumenter på i alt 28.702 sider. Herunder er mails sendt til og fra Niels Bjørn Christiansen og Kim Fausing.

- Vi har nu identificeret og fremlagt adskillige dokumenter inden for de kategorier, som General Electric har spurgt til. Såfremt retten finder yderligere dokumenter påkrævet til oplysning af sagen, imødekommer vi naturligvis dette, ligesom vi vil overveje rimelige anmodninger fra General Electric om yderligere dokumenter, siger chefjurist hos Danfoss, Anders Stahlschmidt, til Børsen.

GE ønsker dog flere dokumenter frem i lyset. Blandt andet ønsker man at kortlægge, hvor stort Danfoss’ salgs af kompressorer på det amerikanske marked har været i perioden 1996-2009, og hvilke kunder koncernen har handlet med.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094