Arbejdsmiljøet er dårligt i mange små virksomheder
En ny undersøgelse viser, at arbejdsmiljøet halter mest i små selvstændige virksomheder. Bedre ser det ud i de store koncerner.
- Medarbejdere i små, selvstændige virksomheder har flere fysiske arbejdsmiljøproblemer end i virksomheder, som er en del af en større koncern. I nogle brancher kan det være de ergonomiske hjælpemidler, der er problemet, i andre brancher kan det være problemer med det rigtige sikkerhedsudstyr til medarbejderne, forklarer forsker Ole H. Sørensen til Erhvervsbladet.
Hos arbejdsgiverorganisationen DS Håndværk og Industri er man dog afvisende overfor undersøgelsens konklusioner. Her har man tværtimod erfaret, at arbejdsmiljøet i høj grad bruges som en parameter, der kan tiltrække arbejdskraft – også i de små virksomheder.
Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk