Faldende tysk erhvervstillid
[i]For første gang i de seneste ti måneder er tilliden tilden økonomiske udvikling faldet blandt tyske virksomheder. [/i]
Ifo-indekset faldt her i februar til 96,4 fra 97,5 i januar, hvor tallet var det højeste i tre år. De faldende forventninger i det tyske erhvervsliv kommer uventet, idet en række økonomer, som nyhedsbureauet Bloomberg havde spurgt på forhånd, havde ventet en stigning til 97,6.
- Fremgangen i økonomien sker ikke helt stabilt, siger økonom Reinhard Kudiss fra den tyske industriorganisation BDI til nyhedsbureauet Bloomberg ifølge DR, og tilføjer, at "dæmpet forbrug er en tung byrde, som stigende eksport alene ikke kan veje op.