23948sdkhjf

Millioner til Vestas fra Højteknologien

Højteknologifonden bevilger 15 mio. kr. til forskning, der inspireret af naturen skal forbedre vindmøllevingers evne til at operere i turbulens.
Mange fugle har en unik evne til at hænge stille i luften selv under svære turbulente vindforhold. Fuglene styrer igennem vinden ved konstant at justere sine vinger. Nu vil Vestas og DTU-Risø sammen vise, at ideen kan bruges på de meget store vindmøller.

- Vi ved, at det fungerer i teorien. Det har forsøg med små elementer i en vindtunnel allerede vist. Vi ved jo også, at det fungerer i naturen. Udfordringen er at konstruere bevægelige flaps til vindmøllens vinger, så belastningen på både vinger og møllestruktur reduceres – og effekten og økonomien i vindmøllen samtidig øges, siger manager på Vestas’ Risø-kontor Carsten H. Westergaard.

Vestas forventer, at projektet vil resultere i en succesfuld implementering af ny teknologi i MW-møller, som gør konceptet til det mest konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

- Vi er meget glade for Højteknologifondens bevilling, som baner vejen for et samarbejde mellem de bedste inden for dette område. Det at være til stede med de bedste, hvor end de er i verden, er meget vigtigt for Vestas. Derfor har vi også et kontor på Risø-DTU for at sikre et tæt samarbejde og støtte til dansk forskning, siger Carsten H. Westergaard.

Kilde: Vestas - http://www.vestas.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172