23948sdkhjf

Siemens i nyt forskningssamarbejde

Siemens vil fremover arbejde tæt sammen med det tekniske universitet i Aachen i Tyskland om forskning i videreudvikling af en række nøglekomponenter til vindmølleproduktion.
Målet med samarbejdet er at fremme udviklingen af såkaldte drivtog til vindmøller med særligt fokus på øget effektivitet samt større pålidelighed og længere levetid. Det er desuden målet på længere sigt, at samarbejdet kan medvirke til at tiltrække højtuddannede medarbejdere til Siemens’ hastigt voksende vindkraftdivision. Siemens vil etablere et kompetencecenter i Aachen, der ved udgangen af 2008 skal have 20 medarbejdere.

- Kvalificerede medarbejdere er nøglen til fortsat udvikling af vores vindkraftdivision. Samarbejdet med dette anerkendte universitet giver os på den ene side adgang til den nyeste viden og teknologi til brug for udviklingen af vores vindmøller. Og samtidig giver det os mulighed for at vise nogle af de attraktive karrieremuligheder, der findes inden for Siemens’ verdensomspændende virksomhed, udtaler direktør Andreas Nauen.

Siemens samarbejder desuden med Danmarks Tekniske Universitet og universitetet i Delft i Holland.

Kilde: Siemens Power Generation - http://www.powergeneration.siemens.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.248