Sjællandsk smedevirksomhed satser yderligere i Kina
Etablering af produktion i Kina har været så stor en succes for smedevirksomheden Barker Jørgensen, at man nu satser yderligere på det asiatiske marked.
- Kapaciteten i Danmark passer fint til at dække væksten i efterspørgslen herhjemme og i Europa. Så det er helt naturligt, som led i en internationalisering at etablere en produktion i Kina, der kan dække efterspørgslen på det asiatiske marked, siger ejerleder i Barker Jørgensen, Thomas Egelund, til Erhvervsbladet.
Det er blandt andet de store værfter i Asien, der er aftagere af de danske ventilationsløsninger. Indtil videre har Barker Jørgensen investeret 12 mio. kr. i den kinesiske fabrik, der har 30 medarbejdere.
Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk