23948sdkhjf

Metalarbejdsgivere kan fortsætte trainee-ordning

Arbejdstilsynet har givet metalområdets arbejdsgivere tilladelse til at fortsætte forsøgsordningen for unge i endnu tre år.
DS Håndværk & Industri har fået arbejdstilsynets godkendelse til at fortsætte en forsøgsordning, med trainees i landets metalvirksomheder. Ordningen er et særligt tilbud til unge, der efter folkeskolen er i tvivl om, hvad de vil uddanne sig som.

- Forlængelsen gør det muligt, at unge, der ikke ved, om de skal gå i gang med en erhvervsuddannelse på metalområdet kan komme ud i en virksomhed som trainee. På den måde kan de være med i produktionen på næsten lige fod med andre medarbejderne – noget der på grund af reglerne om unges arbejde ellers ikke kan lade sig gøre, fortæller uddannelseschef i DS Håndværk & Industri Finn Kyed.

Ordningen er skabt af metalarbejdsgiverne i DS Håndværk & Industri sammen med lønmodtagerne i Dansk Metal. Og den har flyttet unge, der ellers blot ville have været ansat som ”fejedrenge” over i en oplevelse, der kan føre direkte videre til en erhvervsuddannelse. Og mens ordningen i de første tre år havde et fast mål om at 150 unge kunne komme med, er der fra januar 2008 ikke længere sat begrænsninger på antallet:

Som DS trainee er det muligt at deltage i produktionen – noget reglerne om unges arbejde ellers vil forhindre. Samtidigt kan den unge og virksomhederne lære hinanden at kende, så han eller hun er sikker på en praktikplads, hvis vedkommende efterfølgende går i gang med en faglig uddannelse på industri-, smede- eller vvs-området.

Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.162