23948sdkhjf

Uddannelseskonsulenter: Metaluddannelser har et imageproblem

Den danske industri lider under mangelen på kvalificeret arbejdskraft, og gøres der ikke noget for at ændre de unges holdning til metalfagene, må virksomhederne flytte produktionen til udlandet.
Ifølge Ugebrevet A4 viser en undersøgelse, at antallet af nyuddannede smede, industriteknikere og værktøjsmagere er halveret siden 1996. Det er dyster læsning for mange af landets virksomhedsejere, for de små uddannelsesårgange mangler i den grad til at fylde hullerne ud i produktionen.

- Halvdelen af nedgangen i elevtallet er opstået, fordi virksomhederne har erstattet manuelt arbejde med moderne teknologi, og fordi de mest simple funktioner er flyttet til udlandet. Resten af faldet bunder i, at de unge mennesker simpelthen vælger uddannelsen fra, selv om virksomhederne har brug for dem, siger Henning Hadenfeldt, chefkonsulent fra Industriens Uddannelser, til Ugebrevet A4.

En kortlægning viser ganske enkelt, at metaluddannelserne rangerer blandt de mindst attraktive uddannelser i Danmark for øjeblikket. Derfor er Industriens Uddannelser i gang med en kampagne, hvor kendte ansigter skal skabe opmærksomhed om metaluddannelserne, men derudover er det ifølge uddannelseskonsulent Flemming Dan Andersen også nødvendigt med en holdningsændring hos mange virksomheder, hvis tendensen skal vendes.

- De har været vant til, at de unge kom og bankede på porten og spurgte, om de kunne komme i lære. Selv om det ikke sker længere, har mange af dem ikke skiftet attitude, udtaler han til A4.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086