23948sdkhjf

Skako-resultat som forventet

2014 blev endnu et år med røde tal på bundlinjen – Skako satser dog på overskud i 2015.
Skako omsatte i 2014 for 354 mio. kr., og det betød en lille fremgang fra de 345 mio. kr., man nåede i 2013.

I samme periode steg resultat af primær drift (EBIT) med 1,9 mio. kr. og endte dermed på 1,3 mio. kr., hvilket var bedre end det nulresultat, ledelsen havde forventet. Resultat før skat blev et underskud på 2,8 mio. kr. mod -4,8 mio. kr. i 2013.

Bedst gik det i Skako Vibration, hvor omsætningen steg med 25,5 mio. kr. til 177,6 mio. kr. Årets resultat steg samtidig med 0,8 mio. kr. til 14,9 mio. kr.

I Skako Concrete blev det til en omsætning på 182,8 mio. kr. mod 200,9 mio. kr. i 2013. Årets resultat blev et underskud på 20,5 mio. kr. mod et underskud på 21,6 mio. kr. i 2013.

- Ved en fælles indsats i hele Skako organisationen er det lykkedes at opnå et EBIT på 8,0 mio. kr. før omstruktureringsomkostninger, hvilket er lidt bedre end forventet. Vi forventer et positivt resultat i 2015, efter koncernen har gennemført en reduktion i de faste omkostninger på over 15,0 mio. kr. med fuld effekt i år, udtaler bestyrelsesformand Kaare Vagner.

Mere præcist ventes resultat før skat i 2015 at lande på 10-15 mio. kr. Den forbedrede indtjening skal, udover de gennemførte omkostningsreduktioner, blandt andet komme fra en opdateret produktportefølje samt fra vækst på det amerikanske marked.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079