23948sdkhjf

Dantherm: Samlet set et utilfredsstillende 2014

Dantherms resultat for 2014 blev negativt påvirket af goodwillnedskrivninger, fratrædelsesomkostninger og omkostninger til frasalg af forretningsområdet Telecom.
Dantherm realiserede i 2014 en omsætning på 441 mio. kr. mod 482 mio. i 2013. Driftsresultatet (EBIT) blev et underskud på 18,8 mio. kr. mod et overskud på 5,2 mio. kr. i 2013. Driftsresultat i 2014 er negativt påvirket af goodwillnedskrivninger på 11,0 mio. kr., fratrædelsesomkostninger på 3,0 mio. kr. og omkostninger til Telecom frasalget på 2,2 mio. kr.

- Dantherms driftsresultat i 2014 blev samlet set utilfredsstillende, hvilket hovedsageligt skyldes en underskudsgivende Telecom forretning. HVAC forretningen havde et nogenlunde tilfredsstillende resultat, hvor 2. halvår 2014 blev bedre end i 2013. Vi forventer fortsat, at frasalget af Telecom forretningen gennemføres, når køber får de fornødne myndighedsgodkendelser, men som følge af den udskudte gennemførelse af frasalget har Dantherm fået tilsagn om en forlængelse af de nuværende kreditfaciliteter frem til januar 2016, siger administrerende direktør Torben Duer.

Aftale om frasalg af forretningssegmentet Telecom
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 3 fra 24. marts 2014 indgik Dantherm aftale om frasalg af forretningssegmentet Telecom.

Telecom segmentet blev derfor udskilt som ophørende aktiviteter, og der er rapporteret i overensstemmelse hermed i delårsrapporterne i 2014. Køber har mod forventning endnu ikke kunnet opnå de fornødne godkendelser til gennemførelse af transaktionen, og det er derfor vurderingen, at kriterierne for klassifikation af Telecom forretningen som ophørende aktivitet ikke er opfyldt. Opdelingen i fortsættende og ophørende aktiviteter er derfor ikke opretholdt i årsregnskabet.

Køber arbejder fortsat på at få transaktionen gennemført.

Som følge af den udskudte Closing af Telecom frasalget, har Dantherm i marts genforhandlet aftalen med de primære kreditinstitutter om garanterede faciliteter, der udløber den 31. marts 2015. Kreditinstitutterne har givet tilsagn om en forlængelse af de garanterede faciliteter frem til januar 2016. De aftalte kreditrammer er på niveau med det forventede likviditetsbehov. Mulighederne for at styrke Dantherms kapitalgrundlag vil fortsat blive vurderet.

Udvikling i 2014
Omsætningen blev på 441 mio. kr. mod 482 mio. kr. i 2013. Driftsresultatet (EBIT) blev et underskud på 18,8 mio. kr. mod et overskud på 5,2 mio. kr. i 2013.

Dantherms seneste udmeldinger var baseret på en opdeling i fortsættende og ophørte aktiviteter. Omsætning og driftsresultat (EBIT) i henhold til denne klassifikation blev på 306 mio. kr. henholdsvis 2,0 mio. kr. og dermed lidt bedre end de seneste udmeldte forventninger om en omsætning i niveauet 300 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) omkring 0 mio. kr.

Dantherms resultat blev et underskud på 28,5 mio. kr. mod 28,0 mio. kr. i 2013.

Forventninger til 2015
Forventningerne til 2015 er baseret på, at frasalget af Telecom forretningen gennemføres.

Markedsudviklingen inden for HVAC forventes fortsat moderat og præget af udviklingen i den europæiske økonomi. På flere af produktområderne forventes en vis vækst drevet af øget fokus på indeklima og energieffektivitet, men vækst i omsætningen inden for HVAC vil primært betinge øgede markedsandele.

Med de gennemførte omkostningsbesparelser i 2014 inden for forretningssegmentet HVAC, forventer Dantherm i 2015 et forbedret driftsresultat (EBIT) til niveauet 5 - 10 mio. kr. baseret på samme omsætningsniveau som i 2014.

Hvis frasalget af Telecom forretningen mod forventning ikke gennemføres, påvirkes forventningerne til driftsresultatet (EBIT) før eventuelle goodwillnedskrivninger ikke.

Læs hele Dantherms regnskab for 2014 her på Metal Supply
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094