Morsø Industri-Teknik sætter nye standarder med rustfrie robotter
M.I.T. robot-cellen er en dansk produceret nyskabelse, hvis formål er at erstatte medarbejdere, der beskæftiger sig med ensidigt gentaget arbejde.
Robot-cellen styres med et særdeles stærkt modulopbygget styresystem, der muliggør integration af flere robotter, maskiner og andet perifert udstyr i én styring. Det medfører reduktion af hardwareomkostninger og engineering-forbrug. Robotterne kan ydermere integreres med de fleste styringer som fx Simens, Telemecanique m.fl.
Derudover udmærker robotterne sig ved:
Hygiejnisk design: Robot-cellen er udviklet med det mål at leve op til IP67, HACCP, USDA, 3A, EHEDG, FDA, ISO 22000 kvalitetsstyring og fødevaresikkerhedskrav
Rengøring: Robot-cellen er nem at rengøre. Den er vand- og kemibesparende grundet det hygiejniske design og kan desuden højtryksrenses.
Sporbarhed: Robot-cellens dele kan spores af metaldetektorer. Sporbarhed er et ufravigeligt krav til fødevaresikkerhed.
Den første robot har allerede vist sit værd i fødevareindustrien. En M.I.T. 30 kg med 1.000 mm rækkevidde har på virksomheden Danæg nu i mere end fire år frasorteret æg med revner mv. Direktør på Danæg Frode Jacobsen udtaler:
- Vi er særdeles tilfreds med vores M.I.T. robot. Den lever fuldt ud op til de krav, vi har sat til vision og robotfunktionalitet. Rengøringen foregår uden problemer. Vi kan varmt anbefale M.I.T. robotten.
Kilde: Morsø Indutri-Teknik - http://www.info-mit.com