23948sdkhjf

Dansk energiteknologi har brug for flere iværksættere

Vækstfonden frygter, at Danmark taber kampen om det stadigt voksende cleantech-marked, hvis der ikke kommer mere gang i iværksætteriet.
Sidste år gik kun 7 % af Vækstfondens investeringer til virksomheder inden for miljø- og energiteknologi, og det er for lidt, hvis vi skal kunne følge med de konkurrerende lande. Ifølge fondens direktør er det ganske enkelt manglende iværksætterlyst, der for øjeblikket hæmmer branchen. Det skriver Børsen.

- Der mangler entreprenørånd. Jeg oplever, at der hos mange af dem, der har den nødvendige knowhow, er en mental barriere. Når man kommer som lønmodtager, er det et stort spring, forklarer direktør for Vækstfonden, Christian Motzfeldt, til Børsen.

Han frygter, at specielt USA vil løbe fra Danmark og dermed sætte sig på store dele af cleantech-markedet. For øjeblikket investeres der da også heftigt i cleantech på den anden side af Atlanten. Sidste år løb de samlede investeringer i branchen op i 10 mia. kr. alene i Silicon Valley. I Danmark lå investeringerne under 100 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078