23948sdkhjf

DI øjner optur: 4000 flere metaljob i 2014

Der er tegn på forår i verdensøkonomien, vurderer Dansk Industri. En positiv udvikling, som har smittet af på den danske metal- og maskinsektor.
Siden finanskrisen har beskæftigelsen ligget nogenlunde fladt. Men nu er der tegn på en positiv udvikling i antallet af jobs i metal- og maskinindustrien.

I løbet af 2014 har der således været en moderat fremgang i branchens beskæftigelse. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri. Med en fremgang i beskæftigelsen på 4.000 job kom sektoren ud af 2014 med knap 135.000 i arbejde.

- Omsætningsfremgangen skyldes især, at de eksporterende virksomheder oplever forbedret salg, og det er primært motorer, vindmøller og pumper, der trækker fremgangen, vurderer chefkonsulent Christian Eskelund-Hansen fra DI, Industrisamarbejdet.

Han noterer med tilfredshed, at der for første gang i lang tid er tegn på, at de positive takter giver flere job i branchen. Efter en årrække med flad udvikling i beskæftigelsen går det nemlig fremad igen med antallet af jobs hos metalbearbejdende og maskinbyggende virksomheder i Danmark.

Der er fortsat langt op til beskæftigelsen, før den globale krise satte ind i 2008. Dengang var 180.000 danskere ansat i den danske metal- og maskinindustri. I begyndelsen af finanskrisen mistede branchen omtrent 33.000 job. Cirka hver fjerde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093