23948sdkhjf

Motoman runder 30 år i Europa

For 30 år siden kom den første Motoman-robot til Europa. Det fejrer koncernens danske afdeling med åbent hus og demonstration af et væld af virksomhedens robotter.
Der var en gang, hvor en robot var noget ukendt og farligt og forbeholdt de få. Nu er teknologien moden og tilgængelig for de fleste. Skrækken for, at robotterne stjæler arbejdspladser, er afløst af mulighederne for at beholde arbejdspladser og produktion i Danmark, minimere EGA (Ensidigt Gentaget Arbejde) og sikre ensartet høj kvalitet i produktionen.

Siden L10 kom til Europa i 1978, er der sket en hel del indenfor robotverdenen, og det vil Motoman vise til deres Åbent Hus-arrangement. Man har prøvet at skrue et program sammen, der giver mulighed for at se, hvor robotteknologien er nået til i 2008.

Der vil også være mulighed for at høre et separat foredrag med Kurt Bo Genefke fra Teknologisk Institut med titlen ”Grib det rigtigt an”, der giver en god indføring i, hvordan man kommer rigtigt fra start med robotautomatisering.

Arrangementet finder sted på virksomhedens nye adresse torsdag den 28. og fredag den 29. februar:
Helge Nielsens Alle 7, 2E
8723 Løsning

Se hele programmet og listen over udstillede robotter på Motomans hjemmeside .

Kilde: Motoman - http://www.motoman.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078