Knudsen plast investerer millioner
Plast-virksomheden satser på sin produktion i Nordsjælland.
- Vi investerer i år 25 procent af omsætningen på udvikling af virksomheden, køb af nyt udstyr og interne ombygninger, hvor lageret skal mindskes og lægges mere ind i produktionen, sagde direktør Jan Lehmann Hansen, til avisen.
Direktøren kunne desuden fortælle, at en af de største udfordringer for øjeblikket er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft for at imødekomme væksten. Det skyldes blandt andet, fortalte Jan Lehmann Hansen, at man kun kan blive uddannet inden for plastindustrien i Jylland, og det mener han ikke tiltaler de unge fra Nordsjælland og København.