23948sdkhjf

Husstandsmøller skaber 50 nye arbejdspladser

Hos husstandsmølleproducenten Solid Wind Power i Ringkøbing har man siden 11. februar 2015 skabt 50 nye arbejdspladser.
Da tilskudsordningen til husstandsmøller trådte i kraft den 11. februar 2015, vendte det op og ned på hverdagen hos husstandsmølleproducenten Solid Wind Power i Ringkøbing.

- Der er virkelig kommet gang i den. Vi kan nu få effektueret de ordrer, vi har haft liggende i lang tid og samtidig kommer der nye ordrer ind, fortæller Carsten Lauridsen, direktør hos Solid Wind Power til Metal Supply.

At det går stærkt, er stigningen i antallet af ansatte et synligt bevis på hos mølleproducenten.

- Vi har ansat en del, og så har vi udvidet produktionen. Vi har lejet os ind i nogle fabrikshaller i Skjern, hvor vi nu har vingeproduktion. Der går en 13 til 15 mand og laver vinger, fortæller Carsten Lauridsen.

Og det er ikke kun i Skjern, der er kommet ny ansigter til. Både på forhandler-siden og i produktionen i Ringkøbing, hvor man fremstiller mølle-dele og monterer nacellerne, er der ansat en del.

- Ja, vi har rundet de 50 nye arbejdspladser, når du regner forhandlerne, sælgerne, lokale elinstallatører og støbefolk med - dertil har vi også en del eksisterende medarbejdere i RMV, der fremstiller dele, siger Carsten Lauridsen og understreger, at man med de mange nyansættelser gerne skulle holde fast i målet om en forholdsvis kort leveringstid.

- Vi har tre måneders leveringstid, og det agter vi at holde fast i. Det er ikke hos os udfordringen ligger, forklarer han.

Derimod peger han på sagsbehandlingen af byggetilladelserne som den nuværende stopklods for udbredelsen af husstandsmøller.

- Jeg tror der mangler kommunale ressourcer, siger han om udfordringen, som trods alt er lille sammenlignet med de udfordringer, man stod over for før 11. februar 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203