23948sdkhjf

Sjællandske Ingemann øger for andet år i træk

Intensiveret salgsarbejde får æren for positiv regnskabsudvikling.
Ingemann Maskinfabrik i Gevninge ved Roskilde er kommet styrket ud af 2014, viser nyt regnskab, som også viser fremgang for andet år i træk.

Overskuddet før skat er steget fra tæt på nul og til tæt på 1 mio. kr., og det glæder direktør Bo Ingemann Petersen, som er anden generation i familiens virksomhed, hvor faderen Helge Ingemann Petersen stadig er aktiv.

- Vi har været mere aktive på salgssiden end tidligere, og jeg synes, vi er blevet mere målrettede med vores kommunikation om, hvad vi vil, og hvad vi tilbyder, siger Bo Ingemann Petersen til Metal Supply.

Ingemann Maskinfabrik, som også har produktion i Litauen, laver især spåntagende opgaver til blandt andre fødevareindustrien og maskinbyggere. En anden specialitet er rådgivning til fremstilling af prototyper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069