Råvarekommentar: Kobber og aluminium stiger markant
Både aluminium og kobber tog et hop opad i torsdagens handel på råvaremarkederne.
Tekniske indikatorer begynder at tyde på, at dette kan være toppen på kort sigt, men yderligere lagertræk kan sende prisen mod næste modstandsniveau omkring 8.800 dollars per ton.
Bekymringerne omkring problemer med energiforsyningen fortsætter med at præge aluminiumsmarkedet. Handelstal fra Kina viser fald i eksport og stigning i import.
En foreløbig opgørelse af World Bureau of Metal Statistics viser, at kobbermarkedet var 161.000 tons i underskud i 2007. Modsat var aluminiumsmarkedet 499.000 tons i overskud.
Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk